Søg efter ...
Månedens afgørelse: TBB2023.939 – Afsagt den 3. maj 2023
Månedens afgørelse vedrører, hvorvidt en aftale om dagbod fremgik tilstrækkeligt klart af aftalegrundlaget. Afgørelsen indeholder desuden spørgsmål om ekstraarbejder og sagsomkostninger.
Resume
Hovedentreprenør (HE) indgik den 12. juli 2018 en aftale med bygherre (BH), hvorefter HE skulle udføre en renovering af en skole. AB 92 var gældende for aftalen, dog med tilføjelse af visse af BH’s fællesbetingelser, herunder bl.a. om dagbod.
Afleveringsterminen blev overskredet betydeligt. HE gjorde gældende at have ret til tidsfristforlængelse for samtlige dage, forsinkelsen varede, mens BH opgjorde et dagbodskrav svarende til 55 arbejdsdage.
Om dagbodsterminer var det i BH’s fællesbetingelser anført, at ”Entreprisens opdeling fremgår af tidsplanen. Sluttidspunkter for eventuelle delentrepriser, hvis overskridelse er dagbodsbelagte, er særligfremhævet”.
Om dagbodens størrelse stod der i BH’s fællesbetingelser, at ”Bodens størrelse fastsættes til 1 promille af den fulde entreprisesum”. Omvendt stod der i byggesagsbeskrivelsen, at ”Dagbod udgør en fast procentdel af den samlede entreprisesum svarende til 1,5 promille af hovedentreprisesummen”.
Om disse dagbodsbestemmelser udtalte Voldgiftsretten følgende: ”Bestemmelserne om den brøkdel, som danner grundlag for beregning af en eventuel dagbod, er således ikke identisk i byggesagsbeskrivelsen og BH's fællesbetingelser. Endvidere er der ikke i udbudstidsplanen en særlig fremhævelse af de tre sluttidspunkter for dagbodsterminer, således som BH's fællesbetingelser har angivet, at det vil være tilfældet.”
Voldgiftsretten fandt herefter, at BH’s krav om dagbod ikke kunne tages til følge, idet hverken dagbodsterminer eller dagbodens størrelse fremgik tilstrækkeligt klart af aftalegrundlaget.
Hvad kan udledes af afgørelsen?
Afgørelsen illustrerer, at det er vigtigt at være præcis i sine dagbodsbestemmelser, da der ikke er grundlag for at kræve dagbod, når en aftale om dagbod er uklar. I denne forbindelse viser afgørelsen, at en uoverensstemmendeangivelse af dagbodens størrelse i aftalegrundlaget samt en manglende præcisering af dagbodsterminerne kan udgøre forhold, der fjerner den fornødne klarhed om en dagbodsklausul.
Øvrige afgørelser
Mangler
Underentreprenør var ansvarlig for mangler ved facadebeklædning. Desuden spørgsmål om forældelse.
Entreprenør var ansvarlig for mangler i form af kondens i køle- og fryserum.
Entreprenør varansvarlig for visse mangler. Desuden spørgsmål om ekstraarbejder og byggeriets stade.
Efter at underentreprenør i en kendelse havde fået medhold i et betalingskrav, kunne entreprenørens påstand om mangler ikke prøves under en ny sag, der derfor blev afvist.
Underentreprenør ansvarlig for mangler ved nogle gulve. Skønsmæssig reduktion af krav på udbedringsomkostninger. Krav om betaling for genhusning ikke taget til følge.
Ophævelse
Bygherres ophævelseberettiget, da total entreprenør med urette havde standset arbejdet. Spørgsmål om forsinkelse, dagbod, erstatning og mangler.
Andet
Hovedentreprenør frifundet, da underentreprenørs konkursbo havde overdraget kravet mod hovedentreprenøren. Kreditor-/debitorskifte.
Underentreprenørs træk på entreprenørgaranti var uberettiget, da der ikke var ført det fornødne bevis.
Malerfirma fik betaling for kontrakts-og ekstraarbejder. Registrerings- og dokumentationskrav var ikke nærmere reguleret i aftalen. Ikke grundlag for erstatning for forlænget byggetid. Desuden spørgsmål om enhedspriser og mangler.
Tvist om betaling for udgifter til jorddeponering. Deponiafgifter var indeholdt i enhedsprisen.
Nyheder fra branchen
Månedensfokus: Retssag vedrørende Lynetteholmen
Månedens fokus omhandler retssagen om Lynetteholmen, der i øjeblikket verserer i Landsretten. Den sidste retsdag i sagen var oprindeligt fastsat til den 6. december 2023, men er efterfølgende blevet forlænget til behandling også den 16., 19. og 22. januar 2024.
Retssagen, som blev indledt den 22. november 2023, er anlagt af foreningen Klimabevægelsen i Danmark og handler grundlæggende om, hvorvidt Danmark har overholdt internationale klima- og miljølove og om, hvorvidt en eventuel overtrædelse kan føre til, at byggeriet skal standses.
Retssagens hovedspørgsmål vedrører en mulig blokering for tilløb af saltvand via Kongedybet (en sejlrende i Øresund) til Østersøen. Særligt mener Klimabevægelsen i Danmark, at godkendelsen af projektet er blevet hastet igennem i en sådan grad, at høringerne af de berørte lande ikke er blevet tilstrækkeligt gennemført.
Blandt andet blev vedtagelsen af Lynetteholmen stemt igennem, inden høringen af Sverige var færdiggjort. Konkretmener Klimabevægelsen i Danmark, at dette er i strid med Espoo-konventionen, som forpligter de tiltrådte lande til at konsultere de berørte lande, hvis der er den mindste sandsynlighed for, at et projekt vil medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger.
Ifølge Klimabevægelsen i Danmark er tilsidesættelsen så grov, at arbejdet med Lynetteholmen bør standses, indtil man har sikret sig, at de berørte parter er hørt korrekt og i henhold til gældende lovgivning.
Retssagen er henvist til behandling i Østre Landsret, idet den er vurderet til at være af principiel karakter. Den principielle karakter består ifølge Landsretten i, at sagen har stor principiel betydning for fremtidige store anlægsprojekters overholdelse af internationale miljøregler.
Som nævnt tidligere, blev sagen behandlet i perioden fra den 22. november 2023 – den 6. december 2023. Sagen er dog efterfølgende blevet forlænget til behandling også den 16., 19. og 22.januar 2024. En endelig afgørelse på det principielle spørgsmål forventes dog først at foreligge på et senere tidspunkt.
Kilder:
Ritzau: Retssag om projekt Lynetteholm indledes onsdag i landsretten – læs artiklen her
CSR.dk: Landsretten skal afgøre, om Lynetteholm skal sættes på pause – læs artiklen her
Byrummonitor: Juraprofessor: Manglende Espoo-høring kan bremse Lynetteholm – læs artiklen her
Videnskab.dk: Kinderægget Lynetteholm og den grimmeoverraskelse – 2. del – læs artiklen her
Altinget.dk: Lynetteholmen irriterer fortsat de svenskemyndigheder – læs artiklen her
Udvalgte nyheder
Nyt videncenter skal skabe grobunden for et reelt paradigmeskifte i byggeriet – læs artiklen her
1600 meter bro overbygning i Storstrømmen – læs artiklen her
Italiensk entreprenør i nødråb: Mangler penge til at fortsætte hospitalsbyggeri – læs artiklen her
Efter massiv kritik: SAS-hotellet skal alligevel ikke renoveres – læs artiklen her
Region får kritik i sag om hospitalsbyggeri – læs artiklen her
Entreprenør: Vil gerne have større el-maskiner – læs artiklen her
Semiautomatik giver en friskere maskinfører – læs artiklen her
Novo Nordisk investerer nyt tocifret milliardbeløb i dansk fabrik – læs artiklen her
Vandstanden oversteg en 100-års hændelse: Nu vil man tage hånd om stormfloder – læs artiklen her
Stor dansk interesse for at genopbygge Ukraine – læs artiklen her
Bygge- og anlægsbranchen fører an: Højeste lønstigning siden 2008 – læs artiklen her
Femern: Fem af seks produktionslinjer i fuld sving – læs artiklen her
Frygt for at kunstig havneø ikke kan bærevægten af stort BIG-projekt – læs artiklen her
Arkitekt pris til klimaindsats for København – læs artiklen her
Meget mere end et stadion: Retningen er sat for 200 hektar i Aarhus – læs artiklen her
Digital platform bliver obligatorisk i almene byggeprojekter – læs artiklen her
Normal bygger ”landsby” som nyt hovedkontor – læs artiklen her
Flere byggevirksomheder har brug for bankens hjælp – læs artiklen her
Bygger to nye anlæg: Ørsted skyder stort CO2-projekt i gang – læs artiklen her
LM Byg har opført sit højeste rådhus nogensinde – læs artiklen her
Første Femern-element stikker snuden frem – læs artiklen her
Bygherreforeningen: Nyt bygherrebarometer – trends og tendenser blandt landets bygherrer i 2024 – læs artiklen her
Tidsskrift for Bolig- og Byggeret: Nyt fra Bolig- og Byggeret oktober 2023 – læs artiklen her
