Søg efter ...
AFGØRELSESOVERSIGT
Nedenstående afgørelsesoversigt giver et overblik over nye og relevante afgørelser inden for entreprise og byggeri. Oversigten indeholder resumeer af afgørelser siden sidste nyhedsbrev, og giver læseren mulighed for at klikke sig videre til de respektive afgørelser ved behov. Afgørelserne er inddelt i temaer. Afsnittet indledes med månedens afgørelse, hvor der stilles skarpt på et specifikt tema eller problemstilling.
Månedens afgørelse: Utrykt afgørelse, Sag nr. C-16790 afsagt den 1. maj 2025
Månedens afgørelse tager stilling til spørgsmålet om hvorvidt en sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed er ”bindende” og ”endelig” for sagens parter, jf. ABT 18 § 65, stk. 10.
Resume
Månedens afgørelse vedrører en tvist mellem klager, entreprenør (”E”), og indklagede, Bygherre (”BH”), om E’s krav på merbetaling, indeksering og renter. Som følge heraf, indgav E en anmod-ning til Voldgiftsnævnet, om at nedsætte en voldgiftsret til afgørelse af tvisten mellem parterne.
I forbindelse med sagens forberedelse opstod der en særskilt tvist mellem parterne om, hvorvidt en tidligere truffet sagkyndig beslutning om stillet sikkerhed var bindende for sagens parter. Dette spørgsmål blev udskilt til særskilt behandling, og nærværende kendelse vedrører netop denne tvist.
E og BH indgik den 1. oktober 2021 en totalentrepriseaftale vedrørende ombygning af en ejendom med en entreprisesum på maksimalt kr. 89.100.000 ekskl. moms. Parterne havde i aftalen vedtaget ABT 18 uden fravigelser, hvorfor BH blandt andet skulle stille en bygherregaranti jf. ABT 18 § 10, stk. 1, som beløb sig på kr. 16.600.000. BH stillede sikkerhed ved garanti den 24. november 2021.
E sendte en slutopgørelse den 22. december 2023 med et krav på kr. 36.535.409,84 og anmodede om udbetaling af garantien den 27. december 2023 med henvisning til slutopgørelsen.
Som følge heraf indgav BH den 11. januar 2024 anmodning om beslutning om stillet sikkerhed med påstand om, at der ikke skulle ske udbetaling af garantien. E nedlagde derimod påstand om udbetaling af hele garantien på kr. 16.600.000.
De sagkyndige traf den 13. juni 2024 beslutning om, at anmodningen om træk på garantien skulle imødekommes for kr. 9.336.450,62, hvilket således var et mindre beløb end de kr. 16.600.000, som påstået af E.
E sendte herefter den 22. august 2023 et betalingspåkrav til BH på kr. 11.173.335, svarede til det beløb, som E i den sagkyndige beslutning - ikke fik medhold i at kunne trækkes af garan-tien.
E anlagde den 22. oktober 2024 sagen for voldgiftsretten med påstand om betaling på det ovennævnte krav på kr. 11.173.335. E gjorde i den forbindelse gældende, at den sagkyndige beslut-ning ikke var en endelig afgørelse af parternes indbyrdes forhold, hvorfor E ikke var afskåret fra at gøre kravet gældende mod BH. E nedlagde derfor påstand om, at sagen skulle fremmes.
BH gjorde imidlertid gældende, at sagen skulle afvises med henvisning til, at den sagkyndige beslutning ikke var indbragt inden 8-ugers fristen i ABT § 18 § 65, stk. 10, hvori det af ordlyden fremgår, at beslutningen er ”endelig”, jf. 4. pkt. og at beslutningen er ”bindende” for parterne, jf. 1. pkt. BH henviste desuden til at ” (…) klagerens materielle krav og indklagedes indsigelser blev behandler under sagen om beslutning om stillet sikkerhed (..)”, hvorfor det ikke var muligt herefter at anlægge en voldgiftssag herom, idet de samme materielle krav i så fald ville blive behandlet samtidigt. BH nedlagde derfor påstand om afvisning af sagen, og subsidiært frifin-delse.
I sine bemærkninger indleder voldgiftsretten med at konstatere, at den sagkyndige beslutning om stillet sikkerhed var ”endelig” og ”bindende” efter ABT § 18, stk. 10, idet den ikke blev indbragt for voldgift senest 8 uger efter, at beslutningen blev truffet.
Herefter tog voldgiftsretten stilling til spørgsmålet vedrørende de konkrete retsvirkninger, der er forbundet med, at en beslutning om stillet sikkerhed er endelig og bindende for parterne.
Voldgiftsretten fandt, at reglerne i ABT 18 om beslutning om stillet sikkerhed udelukkende til-lægger de sagkyndige kompetence til at træffe beslutning for så vidt angår spørgsmålet om udbetaling, nedskrivning eller ophør af en sikkerhed stillet af entreprenøren i henhold til ABT § 9, stk. 1, eller af bygherren i henhold til ABT 18 § 10, stk. 1. Herefter tilføjede voldgiftsretten, at de sagkyndige ikke har kompetence til at afgøre øvrige tvister mellem parterne, hvilket ifølge voldgiftsretten desuden heller ikke var tilfældet i den foreliggende sagkyndige beslutning af 13. juni 2024.
Voldgiftsretten fandt herefter, at en beslutning om stillet sikkerhed, der ikke er indbragt inden for 8-ugers fristen, jf. ABT 18 § 65, stk. 10, udelukkende har retskraft i forhold til spørgsmålet om udbetaling, nedskrivning eller ophør af garantien (”likviditetsspørgsmålet”). Derimod er be-slutningen om stillet sikkerhed ikke bindende for parterne for så vidt angår fordringer mellem parterne i den bagvedliggende tvist (”fordringsspørgsmålet”).
På baggrund af voldgiftsrettens ovenstående bemærkninger, fandt voldgiftsretten dermed, at beslutningen om stillet sikkerhed af 13. juni 2024 var bindende for parterne i forhold til imøde-kommelsen af anmodningen om træk på garantien på de kr. 9.336.460,62 (”likviditetsspørgs-målet”). For så vidt angår ”fordringsspørgsmålet” fandt voldgiftsretten, at beslutningen ikke havde retskraft i forhold til E’s påstand om kravet på kr. 11.173.335 mod BH.
Voldgiftsretten tog således E’s påstand om, at voldgiftssagen skulle fremmes til følge.
Hvad kan udledes af afgørelsen?
Afgørelsen understreger, hvilke kompetencer reglerne i ABT 18 tillægger de sagkyndige i forbin-delse med beslutninger om stillet sikkerhed. Her fremhæves det, at de sagkyndige – i beslut-ninger om stillet sikkerhed - udelukkende har kompetence til at tage stilling til spørgsmål om udbetaling, nedskrivning eller ophør af en sikkerhed stillet af entreprenøren i henhold til ABT § 9, stk. 1, eller af bygherren i henhold til ABT 18 § 10, stk. 1., hvorfor kompetencen dermed ikke rækker videre til at afgøre øvrige tvister om eventuelle fordringer mellem parterne.
Herudover kan det af afgørelsen udledes, hvad der nærmere forstås ved, at en sagkyndig be-slutning er ”bindende” og ”endelig” efter ABT 18 § 65, stk. 10. I afgørelsen understreger vold-giftsretten det kritiske i, at spørgsmålet om beslutningens retskraft afhænger af, hvorvidt der er tale om henholdsvis likviditets- eller fordringsspørgsmål, idet man i sidstnævnte tilfælde ikke anser beslutningen som retskraftig. Parterne kan således fortsat under en voldgiftssag få prøvet, om de har en fordring mod hinanden, eller grundlaget for en fordring efter den bagvedliggende tvist, der har ført til kravet om udbetaling fra sikkerheden.
Øvrige afgørelser
TBB har i denne måned ikke udgivet nye afgørelser.
NYHEDER FRA BRANCHEN
Månedens fokus: Nye krav til bygningers klimapåvirkning i bygningsreglementet 2018
Som følge af bekendtgørelse (BEK nr. 285 af 18/03/2025) til ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) skærpes kravene til bygningers klimapåvirkning, hvilket i sidste ende skal være med til at fremme bæredygtige byggerier samt reducere CO2-udledningen fra byggeprojekter.
De skærpede klimakrav i BR18 gennemfører tillægsaftale til national strategi for bæredygtigt byggeri af 30. maj 2024, som skal bidrage til at minimere udledningen af CO2-ækvivalenter (CO2e) frem mod 2030.
Siden 1. januar 2023 har nybyggerier på over 1000 m2 allerede været underlagt krav om klima-beregninger, hvor grænseværdien for CO2-udledningen har været på 12 kg CO2e pr. m2 pr. år. Klima- og dokumentationskrav har derfor allerede været en fast praksis i branchen for visse typer af byggerier.
De nye regler betyder dog, at også mindre byggerier – såsom f.eks. enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse - omfattes af CO2e-grænseværdierne, og desuden skal dokumenteres gennem de såkaldte LCA-beregninger (livscyklusvurderinger), som påviser bygningernes klimabelast-ning.
Dette betyder, at stort set alt nybyggeri nu er underlagt klima- og dokumentationskravene. Der gælder dog enkelte undtagelser, eftersom de ”særligt samfundskritiske bygninger” – såsom f.eks. supersygehuse og svømmehalsanlæg – undtages fra CO2e-grænseværdierne, idet de nye krav kan være vanskelige at overholde for disse bygningstyper.
Udover at kravene nu omfatter næsten alt nybyggeri, vil der blive introduceret nye, differentie-rede grænseværdier for CO2-udledningen pr. m2 pr. år, som er afhængige af bygningens type – herunder om der er tale om sommerhuse, ferieboliger, etageboliger, rækkehuse, erhvervsbyg-gerier mv. – samt bygningens størrelse.
For så vidt angår byggeprocessen, indføres der desuden en ny, selvstændig grænseværdi for selve byggepladsens klimabelastning på 1,5 kg CO2e pr. m2 pr. år. Dette er med til at sætte et øget fokus på hele byggeprocessen, idet hele processen skal kunne dokumenteres, herunder for så vidt angår eventuelle emissioner fra affaldshåndtering og maskiner.
De nye regler vil have væsentlig betydning for byggebranchen, idet mindre byggerier nu også er omfattet, samt at reglerne i praksis vil stille flere krav til både bygherrer, entreprenører, ingeniører og arkitekter.
De skærpede klimakrav vil skabe øget fokus på byggeriers bæredygtighed, idet kravene alt andet lige vil kræve mere bæredygtige valg i forhold til både byggematerialer og -processer. Mens der i forbindelse med valg af byggematerialer vil være øget fokus på genbrugsmaterialer og andre alternative løsninger, vil der under selve byggeprocessen ske en optimering af de enkelte virk-somheders egne processer for at minimere CO2-udledningen på byggepladsen.
De skærpede klimakrav vil således skabe et øget behov for en omfattende og systematisk plan-lægning af byggeriets klimamæssige forhold allerede fra projekteringsfasen og helt frem til af-levering.
De skærpede dokumentationskrav vil have væsentlig betydning for branchens dokumentations-praksis, idet de enkelte byggeprojekters klimabelastninger omhyggeligt skal dokumenteres via LCA-beregninger. Dette vil skabe behov for en mere nøjagtig dataindsamling og -rapportering.
Reglerne for de skærpede klimakrav trådte i kraft den 1. juli 2025, men er alene gældende for byggeansøgninger, der er indsendt fra og med den 1. juli 2025. Ansøgninger indsendt før den 1. juli 2025 vil derfor fortsat være underlagt de tidligere - og mere lempelige - krav i BR18, uanset at der endnu ikke er givet byggetilladelse.
Kilder:
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BEK nr. 285 af 18/03/2025) – Læs bekendtgørelsen her
Opdateret LCA-kravstillelse – klar til de nye klimakrav – Læs artiklen her
Nye klimakrav kræver digital modning af byggebranchen – Læs artiklen her
Nye krav til bygningers klimapåvirkning træder i kraft 1. juli 2025 – Læs artiklen her
Nye klimakrav til byggeriet fra 2025: Hvad skal vi forberede os på i byggebranchen? – Læs artiklen her
Nye branche-EPD'er for træprodukter – Læs artiklen her
Udvalgte nyheder
Udlændinge vinder kontrakt til 752 millioner på prestigebyggeri – Læs artiklen her
Novo Nordisk smider endnu flere milliarder i fabriksbyggerier – Læs artiklen her
Milliardentreprenører kæmper for renovering til 685 millioner – Læs artiklen her
Ny aftale skal udvikle almene og private boliger i København – Læs artiklen her
Nu er underskriften sat på milliondyrt lager i Nordhavn – Læs artiklen her
Debat: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft vil løse flaskehalse i industrien – Læs artiklen her
10 km lang skybrudstunnel tættere på byggestart – Læs artiklen her
Sælger 25.000 kvm grund: Hotel og 140 boliger på vej midt i Næstved – Læs artiklen her
Trecifret millionbeløb: Entreprenør tager dobbelt stik hjem – Læs artiklen her
Nyt boligområde til 800 millioner skyder op i Aalborg: Et af de stærkeste udviklingsområder nord for Aarhus – Læs artiklen her
130 millioner i spil: Lejerbo søger hovedentreprenør – Læs artiklen her
