Søg efter ...
Månedens afgørelse: TBB2025.215 – sag nr. C-16601 afsagt den 19. december
Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der skulle ske en afvisning af en entreprenørs fakturaer på krav for ekstraarbejde samt godtgørelse for prisstigninger og byggepladsforlængelse.
Resume
En entreprenør (E) og en bygherre (BH) havde i 2021 indgået en aftale om E’s udførelse af tagentreprise på et byggeri bestående af 105 boliger, som ifølge hovedtidsplanen skulle påbe-gyndes den 18. oktober 2021 og afsluttes den 11. marts 2022. Entreprisesummen var aftalt til kr. 2.279.000 og AB 18 var vedtaget med en række tilføjelser og fravigelser, herunder en fravi-gelse af AB § 34 om prisregulering. Grundet forsinkelser i leveringen af bl.a. betonelementer kunne E først påbegynde arbejdet i december 2021, hvilket medførte, at tagentreprisen først blev afleveret i september 2022.
Efterfølgende opstod der en tvist mellem parterne, idet E fremsatte krav på betaling af otte fakturaer for ekstraarbejder samt en faktura for godtgørelse for prisstigninger og byggeplads-forlængelse.
Voldgiftsretten indledte med at konstatere, at det påhvilede E at løfte bevisbyrden for både kravet om ekstraarbejder samt for kravet om godtgørelse for prisstigninger og de omkostninger, der var forbundet med byggepladsforlængelse. Voldgiftsretten gennemgik herefter bevisførelsen for de omhandlede fakturaer vedrørende ekstraarbejder samt fakturaen vedrørende prisstignin-ger og byggepladsforlængelse.
Voldgiftsretten afviste samtlige krav fra de otte fakturaer som udokumenterede, herunder grun-det manglende dokumentation for det udførte arbejde, den opgjorte spildtid samt manglende fremlæggelse af byggemødereferater. For så vidt angår fakturaen for prisstigninger om bygge-pladsforlængelse, havde E heller ikke ført fornødent bevis for de rejste krav, idet der ikke var fremlagt nærmere dokumentation for de påståede prisstigninger, som fremgik af det pågæl-dende regneark.
Voldgiftsretten bemærkede desuden, at E’s bevisbyrde ikke måtte anses for løftet, ved BH’s udviste passivitet ved hverken at godkende eller betale fakturaerne, som aftalesedlerne knyttede sig til.
Hvad kan udledes af afgørelsen?
Kendelsen understreger den væsentlige betydning af, at entreprenøren kan føre tilstrækkelig dokumentation for krav på ekstraarbejder, idet kravene i modsat fald afvises som udokumente-rede. Af kendelsen kan det udledes, at det er utilstrækkeligt blot at fremlægge ikke-under-skrevne aftalesedler samt fakturaer uden underbilag som dokumentation for sit krav om ekstra-arbejder. Der skal således foreligge konkret og fyldestgørende dokumentation, der kan under-støtte fremsættelsen af kravene, selv i de tilfælde hvor der uden tvivl er udført ekstraarbejder, som entreprenøren mener berettiger til betaling.
Afvisningen af kravet for betaling for prisstigninger blev også afvist som udokumenteret, hvilket fremhæver vigtigheden af at sikre, at sådanne krav fremgår klart af parternes aftalegrundlag eller på anden måde er dokumenteret særligt i de tilfælde, hvor parterne har fraveget enkelte bestemmelser i AB 18.
Det kan desuden udledes af kendelsen, at bygherrens passivitet over for fremsendte fakturaer eller aftalesedler ikke uden videre kan betragtes som stiltiende accept af kravene. Passiviteten er heller ikke i sig selv tilstrækkelig til, at entreprenøren anses for at have løftet bevisbyrden for dokumentationen af kravene.
Øvrige afgørelse
Ekstraarbejde
TBB2025.220 – sag nr. C-16567
Tvisten opstod mellem en underentreprenør (UE) og en hovedentreprenør (HE) om UE´s krav på betaling for restentreprisesummen samt for ekstraarbejder i forbindelse med jord-, funde-rings- og kloakarbejder. Voldgiftsretten fandt, at kontraktens krav om skriftlig accept af aftale-sedler ved ændringer i arbejdet ikke var blevet praktiseret af parterne. Derfor kunne dette form-krav ikke anses som en betingelse for honorering af ekstraarbejder. Voldgiftsretten bemærkede videre, at tilstedeværelsen af en underskrevet aftaleseddel kan tillægges vægt i den bevismæs-sige vurdering af de påståede ekstraarbejder.
Garanti
TBB2025.211 – sag nr. C-16504
Garant (G) stillede en garanti på kr. 837.000 for en underleverandør (UL), der havde indgået en leveranceaftale med entreprenøren (E). Efter UL´s konkurs udbetalte G garantibeløbet til E, men krævede det senere tilbagebetalt. Voldgiftsretten afviste flere af UL´s modkrav som udokumen-terede, og da E´s krav oversteg G´s modkrav, blev G´s krav om tilbagebetaling ikke taget til følge.
TBB2025.197 – sag nr. G-3460
En fagentreprenør (FE) stillede to garantier over for bygherre (BH), og efterfølgende blev FE taget under rekonstruktionsbehandling. BH ophævede herefter entrepriseaftalen med FE og meddelte samtidig syn og skøn med henblik på dokumentation for stade og mangler samt ud-betaling af garantien. BH færdiggjorde arbejdet med en anden entreprenør. I sagen opstod tvist om, hvorvidt garantierne var nedskrevet, da skønserklæringerne først forelå lang tid efter op-hævelsen. Den sagkyndige lagde vægt på, at BH anmodede om udbetaling kort tid efter modta-gelsen af stadeopgørelsen og Voldgiftsnævnets omkostningsopgørelse, og fandt på den bag-grund, at garantien ikke var blevet nedskrevet fra 15 % til 10 %.
Mangler
TBB2025.206 – sag nr. C-15725
Sagen vedrørte en leveranceaftale om færdigapterede badekabiner, hvor totalentreprenøren (TE) gjorde mangelskrav gældende mod leverandøren (L). TE fremsendte efterfølgende en re-klamationsskrivelse for samme forhold og anmodede om hurtig afhjælpning fra L. Da leveringen af byggeriet til bygherren var nært forestående, og L ikke havde tilkendegivet, at denne ville udbedre manglerne, valgte TE at få afhjælpningen udført af underentreprenører. Voldgiftsretten fandt, at AB 92 gjaldt for aftalen, og lagde skønserklæringerne til grund, der dokumenterede mangelfuldt flisearbejde i kabinerne. TE fik medhold i et krav om midlertidig udbedring samt erstatning for mangelfulde håndvaske uden CE-mærkning, i strid med byggevareforordningen.
NYHEDER FRA BRANCHEN
Månedens fokus: Nye regler i arbejdsmiljøloven om påbud om ”entreprenørstop”
Den 1. januar 2026 træder de nye regler om ”entreprenørstop” efter arbejdsmiljøloven i kraft. Lovændringen skal styrke indsatsen mod social dumping ved at give Arbejdstilsynet mulighed for at udstede påbud om entreprenørstop over for virksomheder, der gentagne gange overtræder arbejdsmiljøreglerne.
I kraft af de nye regler kan Arbejdstilsynet træffe afgørelse om forhold, der strider imod arbejds-miljøloven, ved at påbyde en entreprenør at standse alt arbejde, der er omfattet af entreprenø-rens aftale med bygherren.
Et påbud om entreprenørstop fra Arbejdstilsynet indebærer, at al aktivitet på byggepladsen, som entreprenøren er involveret i, skal indstilles – uanset om arbejdet udføres af entreprenøren selv eller af dennes underentreprenører. Dog kan Arbejdstilsynet – efter anmodning fra entreprenø-ren – tillade fortsat arbejde i dele af projektet, hvis væsentlige samfundshensyn taler herfor, og arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdstilsynet har mulighed for at udstede påbud om entreprenørstop i tilfælde af gentagne alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven, såfremt entreprenøren undlader at rette op på for-holdene. Et påbud om entreprenørstop forudsætter, at Arbejdstilsynet forinden har fulgt en nær-mere fastlagt procedure. Først skal der gennemføres et intensiveret tilsyn med byggepladsen over en periode på ca. 4 uger, hvilket forinden skal meddeles entreprenøren. I tilsynsperioden skal Arbejdstilsynet have udstedt flere strakspåbud til mindst to entreprenørvirksomheder, som skal være begrundet i, at overtrædelserne af arbejdsmiljøloven medfører betydelig fare for de ansatte eller andres sikkerhed eller sundhed. De udstedte strakspåbud skal i øvrigt vurderes til at være utilstrækkelige til at sikre nødvendig forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sund-hedsskadelige påvirkninger på byggepladsen. Under det intensiverede tilsyn skal Arbejdstilsynet desuden have varslet, at der er risiko for entreprenørstop, og inden for ca. 1 uge herefter have udstedt yderligere strakspåbud til enten entreprenøren eller en af dennes underentreprenører.
Ved et påbud om entreprenørstop har entreprenøren ansvaret for at sikre, at arbejdet er og forbliver standset i overensstemmelse med entreprenørstoppet. Entreprenøren skal således træffe de nødvendige foranstaltninger for, at påbuddet bliver overholdt, herunder ved at føre effektiv kontrol med, at eventuelle underentreprenører ikke udfører arbejde i strid med påbud-det. Hvis Arbejdstilsynet imidlertid konstaterer, at der i perioden for entreprenørstoppet udføres arbejde af entreprenøren eller underentreprenørerne, vil entreprenøren blive pålagt ansvar. Hvis entreprenørstoppet ikke efterleves, kan bødeniveauet ligge på op til kr. 100.000, hvilket forven-tes at have en præventiv virkning, således at entreprenøren har en klar interesse i at efter-komme et påbud om entreprenørstop.
Et entreprenørstop kan have indgribende konsekvenser for både (under)entreprenører og byg-herren, hvis byggeri risikerer at blive forsinket. I forbindelse med et entreprenørstop skal byg-herren være opmærksom på sine muligheder for at afbøde følgerne heraf efter AB 18 § 59. I det omfang entreprenørstoppet medfører forsinkelse, kan bygherren – i tilfælde af væsentlig mis-ligholdelse – ophæve entrepriseaftalen efter AB 18 § 59, stk. 1. Det gælder særligt, hvis entre-prenøren gentagne gange har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen trods påbud og advarsler herom. Hvis en eventuel underentreprenør væsentligt har tilsidesat gældende regler om sikker-hed og arbejdsmiljø, kan bygherren efter påkrav forlange, at entreprenøren ophæver sin aftale med denne, jf. AB 18 § 59, stk. 2.
Kilder:
Entreprenørstop skal stoppe grov og hensynsløs social dumping i byggebranchen – Læs artiklen her
Nye arbejdsmiløregler kan lukke byggepladser – har du styr på reglerne? – Læs artiklen her
Lovforslag nr. L 115 lov om ændring af lov om arbejdsmiljø – Læs lovforslaget her
Udvalgte nyheder
Hundredvis af millioner i spil: Femernbyggeplads skal være industripark – Læs artiklen her
2,6 milliarder blev for meget: Her er skitsen til nedrivning og opbygning – Læs artiklen her
Udbyder næste del af milliardprojekt – Læs artiklen her
Italienere kræver 6 milliarder: Nu afgøres årelang strid om københavnsk metrobyggeri – Læs artiklen her
Jorton vinder opgave op milliardrenovering – Læs artiklen her
858 boliger i omstridt område: Én vinder det hele – Læs artiklen her
375 millioner: Hovedentreprenør søges til stor renovering – Læs artiklen her
Milliardbyggeri: Søger partner til historisk stort skoleprojekt – Læs artiklen her
Risikoen er for høj: Nordstern trækker sig fra milliardopgave – Læs artiklen her
175 millioner i spil: Nationalbanken klar med markant udbud – Læs artiklen her
Entreprenører i klemme: Svimlende milliardkrav mod kollapset energikæmpe – Læs artiklen her
Vinder stort boligprojekt – Læs artiklen her
