Søg efter ...
AFGØRELSESOVERSIGT
Nedenstående afgørelsesoversigt giver et overblik over nye og relevante afgørelser inden for entreprise og byggeri. Oversigten indeholder resumeer af afgørelser siden sidste nyhedsbrev, og giver læseren mulighed for at klikke sig videre til de respektive afgørelser ved behov. Afgørelserne er inddelt i temaer. Afsnittet indledes med månedens afgørelse, hvor der stilles skarpt på et specifikt tema eller problemstilling.
Månedens afgørelse: Utrykt afgørelse, Sag nr. C-16582, afsagt den 4. juni 2025
Månedens afgørelse vedrører en tvist mellem en entreprenør og en bygherre om, hvorvidt entreprenøren havde krav på erstatning for forlænget byggetid som følge af forsinkelse ved opførelsen af en ny integreret børneinstitution. Sagen angik navnlig, om entreprenørens krav var bortfaldet på grund af manglende og for sen reklamation.
Resume
I kendelsen havde en bygherre (BH) udbudt opførelsen af en ny integreret børneinstitution opdelt i syv forskellige fagentrepriser. Entreprenøren (E) blev antaget til at udføre råhusentreprisen til en entreprisesum på kr. 8.954.043 ekskl. moms. Derudover skulle E stå for etablering og driften af byggepladsen. Mellem parterne var der aftalt AB 18.
Byggeriet blev imidlertid forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, hvorefter E rejste krav på i alt kr. 2.105.302.71 bl.a. fordelt på erstatningsposter for forlænget byggedrift samt stilstandsomkostninger.
Til støtte for kravet henviste E til AB 18 § 43, stk. 1, subsidiært stk. 2. E gjorde gældende, at der forelå ansvarspådragende forhold fra både BH og tømrerentreprenøren, og at BH var ansvarlig herfor. BH bestred kravene under henvisning til, at der ikke var nogen ansvarspådragende forsinkelse, som kunne berettige kravene, og at E ikke havde fremlagt fornøden dokumentation, samt at der ikke var sket rettidig reklamation.
E anførte, at forsinkelserne skyldtes manglende fremdrift fra andre entrepriser og uafklarede forhold fra BH’s side. BH henviste omvendt til generelle forhold som vejrlig, Corona, leveranceproblemer og samarbejdsvanskeligheder mellem entreprenørerne.
E havde undervejs udført ekstraarbejder for ca. kr. 3,4 mio., men havde ikke løbende opgjort krav på tidsfristforlængelse eller fremsat forbehold herom under byggeprocessen. De fleste krav blev derfor først fremsat efter byggeriets afslutning.
Voldgiftsretten fastslog indledningsvist, at der ikke var noget grundlag for at fastslå, at der var forhold hos E, der havde nogen mere afgørende og væsentlig betydning for den samlede forsinkelse. Voldgiftsretten lagde herefter til grund, at forsinkelsen hovedsageligt skyldtes forhold, som BH havde ansvaret for over for E.
Voldgiftsretten konstaterede imidlertid, at E allerede ved ændringer i tidsplanen i november 2021 måtte have været bekendt med udskydelserne, der indebar en forlængelse af byggeperioden, men at der hverken blev gjort indsigelser, rejst krav eller taget forbehold herfor.
I forlængelse heraf udtalte voldgiftsretten: ’’Der består efter de almindelige regler en reklamationspligt, og reklamation skal ske snarest muligt som betingelse for at gøre et ansvar og krav gældende.’’
Som følge heraf fandt voldgiftsretten, at E’s krav på kr. 333.244,74 og kr. 175.200,00 måtte bortfalde: ’’Selv om der trods den manglende dokumentation i et vist mindre omfang måtte kunne fastslås et tab, er et krav i anledning heraf herefter under alle omstændigheder bortfaldet som følge af manglende eller for sen reklamation. Ingen del af kravene tages derfor til følge’’
E fik dog delvis medhold i andre krav, herunder bl.a. kr. 115.000 og kr. 85.000 vedrørende forsinkelseserstatning.
Hvad kan udledes af afgørelsen?
I kendelsen anlægger voldgiftsretten en streng vurdering af entreprenørens reklamationspligt og præciserer, at reklamation skal ske snarest muligt som betingelse for at gøre et ansvar og krav gældende. Entreprenøren skal således reagere hurtigt på forhold, der kan begrunde krav.
Kendelsen illustrerer en strengere fortolkning end den hidtidige forståelse, hvor manglende eller rettidig reklamation ikke nødvendigvis førte til præklusion, men skærpede bevisbyrden for entreprenøren.
Entreprenøren bør derfor reklamere hurtigt og skriftligt, når der opstår forhold med betydning for tid eller økonomi. Undlades rettidig reklamation, kan bevisbyrden skærpes, og kravet i sidste ende fortabes.
Øvrige afgørelser
TBB har i denne måned ikke udgivet nye afgørelser
NYHEDER FRA BRANCHEN
Månedens fokus: Digitalisering og cybersikkerhed i bygge- og anlægsbranchen – potentiale, efterslæb og sårbarheder.
Mens mange danske virksomheder bevæger sig hastigt mod en mere digital og datadrevet fremtid, går udviklingen langsommere i bygge- og anlægsbranchen. Ifølge Erhvervshus Hovedstadens Digitaliseringsbarometer 2025 er andelen af virksomheder i Region Hovedstaden, der i høj eller meget høj grad anvender kunstig intelligens næsten fordoblet på to år – fra 12 til 21 procent. I byggeriet ser billedet dog anderledes ud: kun omkring 6 procent af virksomhederne vurderes at have en høj digitaliseringsgrad. Det betyder, at mange stadig arbejder ud fra manuelle processer og analoge rutiner, hvor der ellers kunne ligge et stort potentiale for effektivisering.
Digitalisering handler ikke kun om tempo, men om effektivitet, konkurrenceevne – og i stigende grad sikkerhed. Byggeprojekter er komplekse, ofte med mange parter, stramme tidsplaner og stigende materiale priser. Ifølge Bygherreforeningen kan brugen af AI og digitale værktøjer være nøglen til mere præcis planlægning, bedre kvalitetskontrol og styrket bæredygtighed. Samtidig vurderer DI Byggeri, at branchen kan spare mellem 3,5 og 10 milliarder kroner årligt, hvis virksomhederne udnytter de digitale muligheder til at styre processer bedre, dele data og lærer af tidligere projekter.
Selvom digitalisering kan give mulighed for effektivitet og bedre ressourceudnyttelse, øger den også afhængigheden af digitale systemer. Ifølge Erhvervshus Hovedstadens digitaliseringsbarometer har kun omkring en tredjedel af virksomhederne – herunder i byggebranchen – taget aktive skridt for at styrke deres cybersikkerhed. Samtidig fremhæver Ingeniøren, at branchen i stigende grad bliver et mål for hackerangreb, hvilket understreger behovet for, at digital udvikling og sikkerhed følges ad.
Det lave sikkerhedsniveau gør branchen sårbar. Mange byggevirksomheder bruger allerede systemer til projektstyring, økonomi og leverandørhåndtering, men uden et solidt sikkerhedsfundament kan selv små fejl eller brud i datastrømmen få store konsekvenser. Som Ingeniøren fremhæver, er bygge- og anlægsbranchen ved at blive en “hacker-magnet”
Hver syvende virksomhed i sektoren har oplevet et cyberangreb, og omkring halvdelen har stadig ingen plan for, hvordan de skal reagere, hvis det sker.
Når mange aktører deler data på tværs af projekter, entreprenører og digitale platforme kan ét svagt led i kæden skabe omfattende problemer – både praktisk og økonomisk. Et nedbrud kan stoppe kommunikationen mellem byggeplads og kontor, forsinke leverancer eller kompromittere følsomme oplysninger som tegninger, kontrakter og logistikplaner.
Det er således ikke uden grund, at EU med NIS 2-direktivet, som trådte i kraft den 1. juli 2025, har skærpet kravene til cybersikkerhed på tværs af brancher. Direktivet gør det tydeligt, at også bygge- og anlægsvirksomheder skal kunne dokumentere, hvordan de beskytter data, systemer og samarbejdsplatforme mod cyberangreb. Branchen berøres derfor indirekte og direkte. Sanktionsmulighederne er blevet skærpet, og virksomheder, der ikke lever op til kravene i direktivet, risikerer bøder.
Hvis man vil afklare, om ens virksomhed er omfattet af NIS 2-direktivet, kan man benytte portalen ’’NIS 2-tjek’’ (værktøjet er dog kun vejledende). Derudover har Styrelsen for Samfundssikkerhed udarbejdet NIS 2-vejledninger til forståelse af direktivet.
Bygge- og anlægsbranchen har et stort potentiale i digitalisering, men undersøgelser viser, at mange virksomheder stadig mangler fokus på cybersikkerhed. Uden konkrete sikkerhedstiltag risikerer man, at digitale systemer bliver et sårbart led, mens de virksomheder, der kombinerer teknologi med robust sikkerhed, står stærkere både mod trusler og i markedet.
Kilder:
Byggeriet sakker bagud på AI-fronten – her er konkrete råd til værdiskabende brug – Læs artiklen her.
Digitaliseringsbarometer 2025 – Læs rapporten her.
Byggeriet halter langt efter på AI – cyberangreb kan blive en kritisk risiko – Læs artiklen her.
Samarbejde er guld værd i byggeriet – Læs artiklen her.
Nyt EU-direktiv udfordrer byggebranchen: Er dit byggeri sikret imod cyberangreb? – Læs artiklen her.
Cybertruslen har ramt bygge- og anlægsbranchen – er vi klar? – Læs artiklen her.
Intelligent planlægning kan spare milliarder i byggebranchen – Læs artiklen her.
NIS 2-vejledninger – Læs vejledninger her.
NIS 2-tjek – Se tjek her.
Strategi for digitalt byggeri - Læs strategi her.
Byggebranchen i ny cybervirkelighed: Er dit byggeri sikret? - Læs artikel her.
Udvalgte nyheder
Det er tid til at tænke på vinterforanstaltninger – Læs artiklen her.
Fra 1. oktober kan du få penge retur for dit affald – Læs artiklen her.
Femern-entreprenør kræver 14,5 milliarder – Læs artiklen her.
Mangel på hænder: 2993 jobopslag i byggebranchen i september – Læs artiklen her.
’’En af de vigtigste byomdannelser i Odense de næste 20 år’’ – Læs artiklen her.
50 firmaer bliver ramt: Nu lukkes der for særlig udførelse på byggeopgave – Læs artiklen her.
Bygninger kan blive til energilagre – med levende cement – Læs artiklen her.
Nye trusler: Bygherrerne skal også arbejde med beskyttelse og sikkerhed – Læs artiklen her.
Fire danske universiteter skal forske i, hvordan byggeri bliver bæredygtigt – Læs artiklen her.
Stor renoveringsentreprise på den nye Lillebæltsbro sendt i udbud – Læs artiklen her.
Tunnelbygger på vej med krav mod Vejdirektoratet – Det er jo en stor sag – Læs artiklen her.
