Search ...
Månedens afgørelse: TBB2025.379 – sag nr. C-16837 afsagt d. 12. februar 2025
Månedens afgørelse vedrører en totalentreprenørs anmodning til Voldgiftsnævnet om, at der kunne blive afsagt eksigibel strakskendelse om, at en underentreprenør i sagen tilpligtes at betale den andel af sikkerhedsstillelsen til voldgiftsretten, som totalentreprenøren havde betalt på underentreprenørens vegne.
Resume
Der opstod tvist mellem totalentreprenøren (”TE”) og dennes underentreprenør (”UE”), da TE mente, at UE var ansvarlig for en vandindtrængen i en bygning, hvor UE havde udført arbejde for TE.
UE var imidlertid uenig i TE’s krav vedrørende vandskaderne. TE sendte på den baggrund den 12. december 2024 et klageskrift til voldgiftsnævnet med påstand om, at UE til TE skulle betale kr. 4.472.122 som følge af mangler ved UE’s arbejde.
AB 92 var vedtaget mellem parterne. Sagen blev derfor behandlet efter regler for voldgift 2010 (”2010-reglerne”).
Den 16. december 2024 opkrævede voldgiftsnævnet depot på kr. 155.000 hos UE i medfør af § 32, stk. 2, jf. stk. 1, i 2010-reglerne. Den 7. januar 2025 besvarede UE voldgiftsnævnets henvendelse ved at afvise indbetalingen.
TE meddelte herefter i et processkrift af 8. januar 2025, at TE ville anmode om en kendelse om, at UE til TE skal betale kr. 155.000, såfremt det efter 2010-reglernes § 32, stk. 3, 3. pkt., blev pålagt TE at betale UE’s andel af depotet. Som støtte herfor henviste TE til voldgiftslovens § 36, jf. § 17.
UE fastholdt sin afvisning af at indbetale depot, og TE blev pålagt at betale UE’s andel den 15. januar 2025, jf. 2010-reglernes § 32, stk. 3, 3. pkt. TE betalte herefter beløbet.
Den 21. januar 2025 anmodede TE voldgiftsretten om at afsige en eksigibel strakskendelse om, at UE til TE skal betale kr. 155.000 med tillæg af procesrente fra den 21. januar 2025. Heroverfor nedlagde UE påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Voldgiftsretten fandt indledningsvis med henvisning til de specielle bemærkninger til bestem-melsen, at voldgiftslovens § 17 alene giver voldgiftsretten ret til at pålægge en part at foretage skridt, der både er formelt og reelt foreløbige. Voldgiftsretten udtalte herefter, at TE’s anmod-ning om strakskendelse, hvorefter UE skulle forpligtes til at betale kr. 155.000 til TE, ikke var et foreløbigt skridt – hverken formelt eller reelt.
Voldgiftsretten udtalte i forlængelse heraf, at foreløbige skridt efter voldgiftslovens § 17, ikke kan tvangsfuldbyrdes.
Voldgiftsretten fandt hverken støtte for TE’s påstand i en fortolkning af voldgiftslovens § 36, jf. § 17, i voldgiftslovens forarbejder eller i dansk voldgiftspraksis. Derfor fandt voldgiftsretten, at en sådan bestemmelse udtrykkeligt – i lighed med Voldgiftsinstituttets regler for behandling af voldgiftssagers § 10, stk. 3, 2. pkt. – skulle fremgå af 2010-reglerne, hvis en sådan regel skulle kunne finde anvendelse.
TE’s anmodning om, at Voldgiftsnævnet skulle afsige en eksigibel strakskendelse om, at UE til TE skulle betale kr. 155.000 blev derfor afvist.
Hvad kan udledes af afgørelsen?
Afgørelsen viser, at der ikke gælder en almindelig regel om, at voldgiftsretten ved en straks-kendelse kan pålægge den ikke-betalende part at refundere den anden parts betaling af den ikke-betalende parts andel af sikkerhedsstillelsen i voldgiftssagen med henvisning til voldgifts-lovens § 36, jf. § 17. Dette gælder, så længe der ikke i de anvendelige voldgiftsregler er taget udtrykkelig stilling til spørgsmålet, og dette er tilfældet, hvis AB 92 i er vedtaget mellem par-terne.
Har en part derfor i en sag vedrørende en aftale, der i det hele er omfattet af AB 92, betalt andelen af modpartens sikkerhedsstillelse til voldgiftsretten, skal den betalende part ikke for-vente at modtage et eksigibelt fundament for denne fordring af voldgiftsretten.
Øvrige afgørelser
Forsinkelse
TBB2025.263 – sag nr. BS-53516/2023-ØLR
HE indgik en aftale med UE om blandt andet fjernelse af et asbesttag. Det blev aftalt, at opga-ven skulle udføres over 4 dage. Da arbejdet forsat ikke var færdiggjort 7 dage efter påbegyn-delsen som følge af blandt andet en efterfølgende opstået vandskade, påberåbte HE sig forsin-kelse og ophævede aftalen. Landsretten fandt, at ophævelsen var berettiget på grund af UE's forsinkelse, og at HE kunne modregne sine udgifter til færdiggørelse hos anden entreprenør i UE's krav mod HE. Desuden fandt Landsretten, at UE bar ansvaret for den indtrådte vandskade.
TBB2025.357 – sag nr. C-16341
Den 6. august 2020 indgik BH og E en entrepriseaftale vedrørende udbygning af fjernvarme. Den 18. august 2020 og i den efterfølgende periode blev tidsplanen revideret. Den 16. januar 2021 varslede E tidsfristforlængelse og krævede betaling for forlænget byggepladsdrift. På et møde den 9. april 2021 blev E's krav på forlænget byggepladsdrift fastsat til kr. 50.000 pr. måned. BH stoppede betalingerne pr. september 2021, og BH afbestilte den 26. januar 2022 den resterende entreprise. Herefter fremsatte E krav om forsinkelsesansvar, betaling af eks-traarbejder, indeksregulering samt tabt dækningsbidrag som følge af afbestillingen. Voldgifts-retten fandt, at E som følge af aftalen med BH havde ret til tidsfristforlængelse og betaling på kr. 50.000 pr. måned i hele forsinkelsesperioden. E fik desuden medhold i et krav om ekstra-arbejder på kr. 683.510 vedrørende tilbageskæring, da BH ikke kunne godtgøre, at dette beløb var åbenbart urimeligt. E blev også tilkendt et dækningsbidrag på 15 % som følge af afbestil-lingen. Voldgiftsretten fandt ikke, at der kunne ske identifikation mellem vejmyndigheden, som havde været årsag til forsinkelsen, og BH på trods af, at BH var 100 % ejet af den kommune, som vejmyndigheden var en del af. E fik også medhold i, at der skulle ske indeksregulering efter Dansk Industris indeks.
TBB2025.401 – sag nr. C-16342
Den 1. december 2021 indgik BH og HE en entrepriseaftale om renoveringsentreprise og al-tanarbejder. BH antog desuden totalrådgiveren TR, som antog underrådgiveren UR vedrørende ingeniørarbejder. Aflevering var oprindeligt i slutningen af maj 2022, men grundet en fejl be-gået af UR, blev arbejdet først leveret den 2. november 2022. Der opstod mellem parterne tvist om ekstraarbejder, forsinkelsesansvar og mangler. HE fik tilkendt tillægsbetaling for nogle elementer, som ikke var indeholdt i entrepriseaftalen samt krav om ekstraarbejder vedrørende murværk, da dette var mere omfattende end forudsat. UR skulle dække forsinkelsesomkost-ninger på grund af manglende dokumentation. Voldgiftsretten tilkendte HE erstatning på kr. 222.300 for forsinkelsen, men fandt ikke, at TR bar ansvaret herfor. Desuden fandt voldgifts-retten ikke, at UR skulle friholde BH for HE's krav. TR og UR blev desuden tilkendt betaling for rådgiverydelser.
1.2.2 Arbejdets omfang (ekstraarbejder)
TBB2025.346 – sag nr. R-102
Der opstod uenighed om flere poster vedrørende en råhusentreprise indgået mellem TE og BH. Entreprisesummen var oprindeligt kr. 2.278.400, og TE krævede ekstrabetaling på i alt kr. 418.879,74. Voldgiftsretten fandt, at TE havde krav på betaling for rådgiverydelser som eks-traarbejde. TE fik dog ikke medhold i en række andre krav, herunder at TE ikke kunne fakturere den fulde entreprisesum, da TE ikke kunne forklare nærmere, hvorfor denne var kr. 18.400 højere end TE’s oprindelige tilbud.
TBB2025.390 – sag nr. R-108
BH og E indgik entrepriseaftale, hvoraf der blandt andet skulle udføres "slidlagsretablering". Af E's tilbudsliste fremgik udførelsen af slidlagsretableringsarbejdet til et beløb på kr. 968.256. På et senere møde blev en besparelse herfor aftalt på i alt kr. 725.000. Af aftalen fremgik, at "Hele eller dele af slidlagsretableringen inkl. dækningsbidrag kan udgå af entreprisen". BH antog efter kontraktindgåelsen X Kommune til at udføre slidlagsretableringen i E's sted. Herefter til-bageholdt BH blandt andet beløbet på kr. 725.000 for besparelsen. Voldgiftsretten fandt, at E havde krav på bl.a. det tilbageholdte beløb på kr. 725.000, uanset at arbejdet ikke endte med at blive udført af E.
TBB2025.386 – sag nr. C-16298
En entreprisekontrakt mellem BH og FE blev indgået, hvorefter FE skulle stå for VVS-entrepri-sen ved opførelsen af et sygehus. FE fremsatte under sagen krav vedrørende ændringer af fællesbæringer. Voldgiftsretten fandt, at udbudsmaterialet havde været mangelfuldt, da der blandt andet var angivet forkerte dimensioner på en skinne. Da BH ikke kunne godtgøre, at FE's krav var urimeligt, fik FE medhold i dette krav. Dog fik FE ikke medhold i sit krav om ekstrabetalinger vedrørende konsoljern, da voldgiftsretten anså dette som omfattet af entre-priseaftalen.
Mangler
TBB2025.318 – sag nr. C-15162
BH antog UE til at udføre renovationsarbejder herunder udskiftning af tagvinduer. BH antog tillige TR ved samme projekt. I sagen opstod der tvist om blandt andet kvaliteten af UE's arbejde, da BH efter renoveringen modtog beboerklager om blandt andet træk fra de nyinstal-lerede vinduer. Voldgiftsretten fandt, at der ikke var grundlag for at betragte UE's udførelse af arbejderne som mangelfuldt, herunder fordi der ikke under arbejderne var udtalt kritik fra TR's side. Desuden kunne vinduerne rykkes på plads uden stort besvær. Dertil fandt voldgiftsretten, at der ikke kunne tillægges bevismæssig værdi til skønserklæringen, som var indhentet inden det blev opdaget, at vinduerne kunne rykkes på plads uden, at UE's arbejde skulle omgøres. Da det i øvrigt ikke kunne bevises, at TR's projektering eller fagtilsyn var mangelfuld, frifandtes også TR for BH's krav.
TBB2025.299 – sag nr. C-15312
Mellem BH og FE blev der indgået aftale om en råhusentreprise til en fabrik. AB 92 var vedtaget. På byggeprojektet havde BH også antaget TR, som blandt andet udarbejdede udbudsmateria-let. Efter afleveringen blev der konstaterede mangler, som FE udbedrede. Nogle år senere blev der dog på ny konstateret mangler ved entreprisen. Som følge af disse mangler blev produk-tionen på fabrikken indstillet. BH rejste sag mod FE og inddrog derefter TR. BH rejste blandt andet krav om driftstab og erstatning for det mangelfulde arbejde. Voldgiftsretten fandt, at slidlaget i hele fabrikken kunne kræves udbedret, og at TR og FE hæftende for i alt kr. 12.581.500, som i det indbyrdes forhold blev fordelt lige mellem de to parter. Dog fandt vold-giftsretten ikke, at der var tale om grov uagtsomhed fra FE's side, og BH's krav om erstatning for driftstab gennem en tilsidesættelse af AB 92 § 35, stk. 2, blev derfor ikke taget til følge.
Rådgivningsansvar
TBB2025.392 – sag nr. C-16250
BH havde indgået en rådgivningsaftale med R, hvorefter R blandt andet skulle stå for teknisk tegningsmateriale i forbindelse med istandsættelse og ombygning af et tankanlæg. BH kræ-vede i en efterfølgende tvist mellem parterne i alt kr. 4.765.420 med tillæg af procesrente som følge af en række påberåbte fejl og mangler ved R's arbejde. Voldgiftsretten fandt ikke BH’s krav tilstrækkeligt bevist, og lagde ikke vægt på en af BH ensidigt indhentet rapport. Dog skulle R betale to krav til BH på samlet kr. 13.560 kr., som R havde anerkendt.
TBB2025.410 – sag nr. C-16604
BH indgik rådgivningsaftale med R vedrørende et ombygningsprojekt af kontorlokaler, som BH selv skulle benytte. Efter projektets aflevering konstaterede BH bl.a. skimmelsvamp i gulvkon-struktionen. BH og R var enige om, at R havde handlet ansvarspådragende, men der opstod tvist om, hvilken erstatning BH kunne kræve. Voldgiftsretten fandt, at BH kunne kræve erstat-ning for udbedring af manglerne, og at R ikke havde krav på at blive antaget i den forbindelse. Voldgiftsretten fandt også, at R skulle betale et skønsmæssigt fastsat beløb for BH's genhus-ning i omtrent et år.
Dagbod
TBB2025.376 – sag nr. C-16599
Der var mellem BH og TE indgået en aftale om opførelse af kedelanlæg og bygning. Der var indgået aftale om dagbod, og entreprisen blev forsinket. BH mente, at TE var ansvarlig for forsinkelsen og krævede derfor dagbod. Heroverfor gjorde TE selvstændigt gældende, at TE havde krav på betaling for ekstraarbejder og tidsfristforlængelse. Voldgiftsretten fandt ikke, at TE havde løftet bevisbyrden for, at der var sket en ændring i entreprisen, og TE fik derfor ikke medhold i sit krav om betaling for ekstraarbejder. Med hensyn til BH's krav om dagbod fandt voldgiftsretten ikke, at TE var blevet gjort klar og tydelig oplyst om, at BH ville gøre et dag-bodskrav gældende, jf. ABT § 38, stk. 4, litra c, hvorfor voldgiftsretten ikke tog BH's påstand om dagbodsbetaling til følge.
Andre emner
TBB2025.342 – sag nr. C-16696
Der var i sagen indgået totalentreprisekontrakt mellem BH og TE. Entreprisen vedrørte opfø-relse af indflytningsklare boliger. ABT 18 var vedtaget mellem parterne, og entreprisen skulle afleveres i 4 etaper. I en tidligere voldgiftssag mellem parterne blev det bestemt, at TE havde ret til indeksregulering for 1. etape efter ABT 18 § 32. BH bestred ikke, at kravene herfor var opfyldt for 1. etape. TE fakturererede derefter for indeksregulering af 2.-4. etape, selvom dette ikke fremgik af de respektive afleveringsprotokoller for de enkelte etaper. Der opstod tvist mellem BH og TE om, hvorvidt TE havde ret til indeksregulering på baggrund af den tidligere enighed om, at 1. etape kunne indeksreguleres efter ABT 18 § 32. Voldgiftsretten fandt, at BH's stilling til indeksreguleringen af 1. etape ikke kunne udstrækkes til også at gælde de efterfølgende etaper. Da TE måtte være bekendt med sine krav ved udarbejdelsen af afleve-ringsprotokollerne i 2022-2023, havde TE fortabt sit krav efter ABT 18 § 32, stk. 3, idet in-deksreguleringen først blev gjort gældende ved faktureringen i februar 2024.
NYHEDER FRA BRANCHEN
Månedens fokus: NCC får foreløbigt afslag på sandsugning i Køge Bugt og flere organisationer kommer med opråb mod naturbeskyttelsesprojektet.
I Køge Bugt bliver der i dag årligt indhentet omkring én million kubikmeter sand af en særlig kvalitet. Sandet, som findes i et mindre område i den sydvestlige del af Køge Bugt, har i mange år forsynet den danske byggebranche med et uundværligt materiale, som er svært at skaffe andre steder.
Det helt specielle sand anvendes i dag til en bred vifte af formål i forskellige byggeprojekter herunder i byggerier af samfundsstrukturel væsentlighed såsom i metro- og sygehusebyggerier samt i el- og fjernvarmekabler.
Men det skal nu være slut med udvinding af det værdifulde materiale i Køge Bugt. Det mener blandt andet Pernille Vermund (Liberal Alliance) og Kim Edberg Andersen (Danmarksdemokra-terne). Men selvom meldingen for nogen er klar, er valget ikke helt uproblematisk.
For selvom mere naturbeskyttelse i udgangspunktet er positivt, så kan en naturfredning af Køge Bugts havbund medføre en forøget mængde CO2-udledning, da materialet i stedet skal hentes andre steder fra. ”Det er svært det her. For uanset hvad vi politikere vælger, så ved vi, at det her også har betydning for den næste generation”, udtaler Kim Edberg Andersen til TV2 Kosmopol.
Hos Dansk Industri er chef for Dansk Infrastruktur Torben Liborius bekymret for mere end bare miljøpåvirkningen. Han udtaler, at det både er en dårlig handel for klimaet og for skattebor-gerne. Han mener, at de øgede omkostninger ved at naturressourcerne i fremtiden skal udvin-des et andet sted i sidste ende, er en regning, der bliver sendt til borgerne.
Formanden for Danske Råstoffer og Direktør for NCC Råstoffer Søren Evald Jensen mener også, at et eventuelt forbud mod at sandsuge i Køge Bugt kommer til at være ”endnu en brik i spillet til at få korthuset til at vakle” i hovedstadens allerede truede råstofforsyning.
Men trods den løbende debat har Miljøstyrelsen nu sendt et udkast til et afslag på den tilladelse, som NCC skal have, hvis udvindingen af Køge Bugts sand skal kunne forsætte. Hvis afslaget bliver endeligt, får forbuddet mod sandsugning i området virkning allerede fra den 1. december 2025.
Søren Evald Jensen stiller sig uforstående overfor Miljøstyrelsens tilgang til sagen, da han på-peger, at naturen allerede ”er tabt” i det pågældende område af Køge Bugt som følge af mange års sandsugning.
Selvom Miljøstyrelsen ikke endeligt har givet afslag på sandsugning i Køge Bugt, lader det til, at naturressourcerne i Køge Bugt, som bruges til store dele af byggebranchen i hovedstaden, snart skal findes et andet sted.
Kilder:
Mens naturforkæmpere jubler over muligt stop for sandsugning, ser byggebranchen store kon-sekvenser – Læs artiklen her.
Politisk hovedpine: Prestigefyldt naturprojekt vil skade klimaet – Læs artiklen her.
Redning af Køge Bugt vil skade klimaet: Etablering af naturnationalpark risikerer at øge CO2-udledning – Læs artiklen her.
Forbud på vej: - Jeg er oprigtig bekymret på samfundets vegne – Læs artiklen her.
Udvalgte nyheder
Vil mere end fordoble pulje til stormflode – Læs artiklen her.
Seks projekter er nomineret til Renoverprisen 2025 – Læs artiklen her.
Efter konkurs: Indgår aftale med CG Jensen om 60 boliger – Læs artiklen her.
Renovering af 392 rækkehuse: Søger hovedentreprenør – Læs artiklen her.
Entreprenør vinder motorvejsopgave til 489 millioner – Læs artiklen her.
Debat: Hvis vores nabolande kan opsætte nationale mål, så kan vi også – Læs artiklen her.
Fire er blevet til to: Store entreprenører konkurrerer i Køge – Læs artiklen her.
Nationalarena lever ikke op til forventningerne - ministeren vil se på forholdene – Læs artiklen her.
Fem generationer, én byggeplads: Eksperter giver deres ledelsestips – Læs artiklen her.
Konkurrenter går i rette med Huscompagniet – Læs artiklen her.
Forsyningsselskab udbyder opgaver til 125 millioner – Læs artiklen her.
Det betaler sig: - Vi er på vej væk fra at bygge hurtigt og simpelt – Læs artiklen her.
Rødovre Kommune udbyder hovedentreprise på nyt dagtilbud – Læs artiklen her.
Milliondyrt svømmehalsprojekt kan hverken tåle vand eller varme – Læs artiklen her.
Evighedskemikalier i byggeriet: - Der skal nye løsninger til – Læs artiklen her.
Debat: Hæv ambitionsniveauet i bygningsreglementet – Læs artiklen her.
Novos pengetank investerer 575 millioner i byggegrund på mondæn adresse – Læs artiklen her.
Minister lover handling imod ulovlige jordbunker – Læs artiklen her.
På sidstepladsen: AI er rykket ind på kontorerne – bare ikke i byggebranchen – Læs artiklen her.
