Søg efter ...
AFGØRELSESOVERSIGT
Nedenstående afgørelsesoversigt giver et overblik over nye og relevante afgørelser inden for entreprise og byggeri. Oversigten indeholder resumeer af afgørelser siden sidste nyhedsbrev, og giver læseren mulighed for at klikke sig videre til de respektive afgørelser ved behov. Afgørelserne er inddelt i temaer. Afsnittet indledes med månedens afgørelse, hvor der stilles skarpt på et specifikt tema eller problemstilling.
Månedens afgørelse: TBB 2025.708 - Sag nr. C-16210 afsagt den 29. april 2025
Denne måneds afgørelse omhandler en tvist mellem en totalentreprenør og bygherre, hvor spørgsmålet var, hvorvidt totalentreprenøren havde krav på merbetaling for ekstraarbejder.
Resume
En totalentreprenør (TE) og en bygherre (BH) indgik den 24. juni 2019 aftale om renovering af en ambassade. Der var mellem parterne aftalt en fast pris på kr. 15.106.800 ekskl. moms. Undervejs skete en række ændringer, og parterne indgik en tillægsaftale den 26. februar 2020, hvori TE tildeltes kr. 4.100.000 for 14 specifikke ekstraarbejder. Aflevering skete den 10. september 2020.
TE specificerede den 20. november 2020 en række krav for ekstrabetaling og anmodede BH om betaling heraf ved faktura af 30. november 2020.
BH bestred TE’s krav på ekstrabetaling, idet der var sket fuld betaling for samtlige arbejder i entreprisekontrakten og i tillægsaftalen. BH anførte, at tillægsaftalen havde til formål at trække ”en streg i sandet” og ”endeligt afregne ethvert krav på betaling for ekstraarbejder”. For så vidt angår arbejder udført efter indgåelsen af tillægsaftalen, gjorde BH gældende, at TE ikke havde inddraget disse krav under den endelige afregning eller under afleveringsforretningen. TE gjorde derimod gældende, at de omtvistede arbejder ikke var omfattet af entrepriseaftalen eller af tillægsaftalen, idet denne alene omfattede de 14 specificerede ekstraarbejder.
Indledningsvist bemærkede voldgiftsretten, at TE påbegyndte arbejdet, inden kontrakten var underskrevet og uden en færdigprojektering. Dermed havde TE - på trods af, at TE havde et godt overblik over arbejdets karakter - ikke afsat tid til ”en projektering, der kunne sikre en aftale, der er omfangs- og kvalitetsbestemt”. Såfremt der var dokumenteret en færdigprojektering, havde flere forhold været ”tydeliggjort overfor BH og TE”, og TE havde aktivt kunnet sikre tilbuddets kvalitet, grundlag, samt at det indeholdt klare forbehold eller fravigelser. Voldgiftsretten bemærkede desuden, at det skulle indgå i vurderingen af tilbuddet, at der i TE’s tilbudsliste var angivet kr. 5,5 mio. for “extra work due to existing building”.
Voldgiftsretten fandt, at TE, der afleverede entreprisen den 10. september 2020, ikke havde fortabt sin ret til betaling på grund af passivitet ved først den 20. november 2020 at have gjort sine krav på betaling for ekstraarbejder gældende, eller ved den 12. januar 2022 nærmere at have specificeret sine krav. Voldgiftsretten udtalte dog, at den sene opgørelse af kravene imidlertid kan have indflydelse på bedømmelsen af beviserne for, at et arbejde er udført.
Voldgiftsretten udtalte generelt om TE’s dokumentation for de enkelte krav: ”TE har igennem byggemøder ikke i tilstrækkelig grad gjort sine krav gældende, og har ikke løbende fremsendt sine krav i form af aftalesedler, hvilket for sagen betyder, at der ikke indgår tilstrækkelig dokumentation for TE's krav.”. Samtidig havde TE ikke tydeliggjort, hvis BH havde fremsat krav om ændringer, og hvis sådanne ændringer ville medføre en merudgift. Dette havde betydning for voldgiftsrettens vurdering af de enkelte krav, idet det for en væsentlig del af kravene ikke fandtes dokumenteret gennem den fremlagte e-mailkorrespondance eller byggemødereferater, at der var tale om ekstraarbejder. Dog var enkelte af TE’s krav – eksempelvis for leje af container – dokumenteret som ekstraarbejder på baggrund af fremlagte e-mailkorrespondancer.
Voldgiftsretten vurderede desuden for størstedelen af TE’s krav, at de pågældende arbejder havde været omfattet af entrepriseaftalen eller af tillægsaftalen. For en stor del af kravene fandt voldgiftsretten således ikke, at de pågældende arbejder var dokumenteret som ekstraarbejder. TE fik derfor alene medhold i en mindre del af sine krav – i alt kr. 963.885,35 med tillæg af moms og rente.
Hvad kan udledes af afgørelsen?
Afgørelsen tydeliggør, hvor vigtigt det er, at en entreprenør hurtigt og klart gør sine krav på betaling for ekstraarbejder gældende. Entreprenøren mister nødvendigvis ikke sit krav, men det kan få betydning for voldgiftsrettens vurdering af, hvorvidt det pågældende arbejde er dokumenteret som ekstraarbejde.
Afgørelsen viser samtidig, at entreprenørens mulighed for at løfte bevisbyrden for ekstraarbejder afhænger af en klar og skriftlig dokumentation, f.eks. i form af aftalesedler eller byggemødereferater. I denne sag forelå sådan dokumentation kun i begrænset omfang. Kan kravet ikke opgøres med det samme, bør entreprenøren tage forbehold herom og snarest muligt vende tilbage med en specifikation af kravet.
Øvrige afgørelser
Ophævelse
TBB 2025.680 – R-120
Kort inden FE skulle påbegynde udskiftningen af et tag for BH, meddelte FE, at arbejdet ikke kunne påbegyndes som følge af bemandingsproblemer. BH fastholdt aftalen overfor FE, men ophævede den senere, da arbejdet endnu ikke var påbegyndt. Voldgiftsretten fandt, at udfordringer med bemanding ikke kunne begrunde en berettiget opsigelse eller ophævelse fra FE’s side. FE havde således været i væsentlig ansvarspådragende forsinkelse. Derfor var BH’s ophævelse af aftalen berettiget, og FE skulle efter en skønsmæssig opgørelse betale BH kr. 70.000.
TBB 2025.682 – C-16607 og C-16729
Det blev ved voldgiftskendelse af 11. august 2023 fastslået, at BH var erstatningsansvarlig for uberettiget at ophæve entreprisekontrakt med HE. Herefter opstod der en tvist om, hvad dette erstatningsansvar
dækkede. Voldgiftsretten fandt, at HE havde krav på erstatning for den betalte garantiprovision som følge af BH ’s nægtelse af at frigive entreprenørgarantien efter ophævelsen. BH havde påberåbt sig, at kravet var forældet, men voldgiftssagen i 2023 havde afbrudt forældelsen. Desuden var HE berettiget til erstatning for sine procesomkostninger i en voldgiftssag mod en UE, som angik HE’s opsigelse af kontrakten med denne som konsekvens af BH’s ophævelse. Endelig skulle HE friholdes for et erstatningskrav rejst af en anden UE på grund af opsigelse af kontrakten som følge af BH’s ophævelse. Dette erstatningskrav blev dog skønsmæssigt nedsat fra kr. 2 mio. til kr. 500.000.
Rådgivers erstatningsansvar
TBB 2025.704 – C-16547
Denne sag omhandlede, hvorvidt R kunne pålægges erstatningsansvar for vægtangivelsen af hovedstålet, der var angivet til ca. 200 tons. TE baserede sin tilbudspris på denne oplysning, men det viste sig, at der skulle anvendes yderligere 39.362 kg stål, hvilket medførte en merudgift på kr. 1.250.924 ekskl. moms. Voldgiftsretten fandt, at R’s angivelse af vægten til ca. 200 tons i projektforslaget, uden forbehold eller oplysninger om usikkerheder, var ansvarspådragende. Der blev navnlig lagt vægt på, at vægtspørgsmålet havde været et tema tidligere, og at det burde have stået R klart, at oplysningen om vægten skulle indgå i tilbudsgivningen overfor BH. Tabet, som R skulle erstatte, blev fastsat skønsmæssigt til kr. 350.000 ekskl. moms.
Mangler
TBB 2025.677 – C-16500
BH krævede erstatning for tre vandskader - to i april og én i september - men voldgiftsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at der kunne være flere årsager til den ene skade, der var sket i april. Dermed var HE alene ansvarlig for den ene skade i april og skaden i september. HE’s ansvar for disse to skader var ubestridt. BH havde opgjort sit krav for skaderne i april samlet, og da HE kun var ansvarlig for den ene, fastsatte voldgiftsretten erstatningen for denne skade skønsmæssigt til halvdelen af afhjælpningen af skaderne. HE skulle samlet erstatte BH kr. 262.500 inkl. moms, og efter modregning af HE’s krav mod BH på kr. 400.000, skulle BH betale HE kr. 137.500 inkl. moms.
Ekstraarbejder
TBB 2025.735 – C-16740
FE skulle for BH bl.a. omfuge et kirketårns facade samt udskifte ca. 20 % af stenene. Der opstod efterfølgende en tvist om, hvorvidt FE havde krav på merbetaling for ekstraarbejder. Voldgiftsretten vurderede for det første, at erstatning af plastinddækning med netinddækning ”medførte store vejrmæssige gener for arbejdet og indebar en særdeles væsentlig ændring af forudsætningerne for udførelsen af entreprisen”, samt at BH ”i lyset af aftalegrundlaget” bar ansvaret herfor. Voldgiftsretten lagde desuden til grund, at BH-R på et sent tidspunkt i forløbet, hvor FE havde udskiftet stenene, krævede et stort antal yderligere sten udskiftet. BH’s løbende tilsyn ”burde have skredet ind langt tidligere, således at merarbejde kunne have været undgået”. FE havde dermed krav på betaling for ekstraarbejder. FE’s krav var opgjort som regningsarbejde, men da FE ikke havde løftet bevisbyrden herfor, fastsatte voldgiftsretten kravet skønsmæssigt til kr. 500.000 ekskl. moms.
NYHEDER FRA BRANCHEN
Månedens fokus: Nye ungarbejder-regler giver industrien øget fleksibilitet og rekrutteringsmuligheder
Trods global økonomisk usikkerhed står det danske arbejdsmarked historisk stærkt og forventes at bevare momentum i de kommende år. Men samtidig peger undersøgelser fra regeringen på en markant udvikling: Antallet af unge med fritidsjob er faldet med omkring 70.000 sammenlignet med 1980’erne.
Ifølge regeringen skyldes udviklingen blandt andet, at både unge og forældre i stigende grad prioriterer skolegang og lektier. Dermed har fritidsjob i mange familier fået lavere prioritet end tidligere. Netop derfor er den nye trepartsaftale mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter samt kommuner og regioner blevet gennemført med det klare mål at åbne dørene for flere unge i alderen 13 til 17 år – også i brancher, hvor de traditionelt ikke har været en naturlig del af arbejdsstyrken, herunder industrien.
For at vende udviklingen har regeringen gennemført en gennemgribende forenkling af de arbejdsmiljø- og beskæftigelsesregler, som i mange år har gjort det vanskeligt at ansætte unge under 18 år. Forenklingen skal både gøre det lettere for unge at få fodfæste på arbejdsmarkedet og give virksomhederne adgang til den arbejdskraft, de har behov for - et behov, der er særligt udtalt i industribranchen, hvor manglen på hænder igen er stort.
Derudover har regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter gennemført en omfattende forenkling af de regler, der længe har gjort det vanskeligt for virksomheder på tværs af brancher at ansætte unge under 18 år. Målet er at gøre det lettere for unge at få fodfæste på arbejdsmarkedet og samtidig sikre virksomhederne adgang til den arbejdskraft, de efterspørger. Særligt i industribranchen peger nye tal på, at behovet for unge medarbejdere er stort.
Fra 1. januar 2026 træder de nye regler for unges arbejde i kraft. Det indebærer blandt andet, at unge fremover får mulighed for at udføre flere praktiske og rutinemæssige arbejdsopgaver. Det kan være græsslåning, oprydning, lettere rengøring eller betjening af udstyr og maskiner, der vurderes at være sikre og let håndterbare. Den tidligere forbudsliste over maskiner afskaffes, og arbejdsgiveren får i stedet pligt til at foretage en konkret risikovurdering, før en ung medarbejder sættes til at arbejde med en maskine eller et teknisk hjælpemiddel.
Reglerne strammes samtidig på de sikkerhedsmæssige områder: Virksomheder skal inddrage medarbejdere eller arbejdsmiljøorganisationen (i virksomheder med mere end ti ansatte) i vurderingen af opgaverne, og de unge skal have en realistisk instruktion og oplæring. Derudover skal der løbende føres tilsyn af en medarbejder med en tilstrækkelig erfaring. Arbejdstilsynet vil føre tilsyn med, at risikovurderinger udføres korrekt, og at de nye regler overholdes.
For byggebranchen kan de nye regler også få praktisk betydning. På byggepladserne eller på aktørernes hovedkontorer kan der være behov for hjælp til lettere opgaver som græsslåning, oprydning eller håndtering af mindre og mere overskuelige maskiner – netop de typer opgaver, som de nye regler åbner for, at unge kan udføre. Det kan give virksomhederne en fleksibel ekstraressource i hverdagen og samtidig frigive tid for de mere erfarne medarbejdere, så de kan koncentrere sig om de specialiserede og sikkerhedstunge opgaver.
Kilder:
Nu bliver det lettere at ansætte unge – Læs artiklen her.
Flere unge skal have et fritidsjob – Læs rapporten her.
Flere unge har et fritidsjob og virksomhederne vil gerne ansætte endnu flere – Læs artiklen her.
Enklere regler og fjernet forbud om brug af maskiner skal få flere unge i fritidsjob – Læs artiklen her.
Mangel på arbejdskraft er ujævnt fordelt i byggeriet – Læs artiklen her.
Flere unge skal have et fritidsjob – Læs artiklen her.
Manglen på arbejds-kraft stiger – Læs artiklen her.
Ny undersøgelse: Fritidsjob kan bane vejen til faglært karriere – men regler spænder ben – Læs artiklen her.
Udvalgte nyheder
Tærskelværdier for 2026 og 2027 – Læs artiklen her.
Vejdirektoratet kridter banen op til nyt anlægsprojekt ved København – Læs artiklen her.
Anlægsopgave til trecifret millionbeløb sendt i udbud – Læs artiklen her.
NCC tester rester fra papirproduktion i asfaltforsøg – Læs artiklen her.
3F er lunke om ministerens to nye våben: -Vi vil se, hvordan entreprenørstoppet virker – Læs artiklen her.
Netselskaber udbyder betonopgaver for trecifret millionbeløb – Læs artiklen her.
Her er alle vinderne af årets Building Awards – Læs artiklen her.
Efter fiasko: Staten åbner nyt havvindudbud med milliardstøtte – Læs artiklen her.
Dansk Erhverv opruster på byggeri: Ny direktør på plads – Læs artiklen her.
Nyt bygningsreglement: Statiker-formand håber på mere frihed – Læs artiklen her.
Debat: Solceller indtager byens tage, men vi må ikke glemme brandsikkerheden – Læs artiklen her.
Genudbyder motorvej til over en halv milliard – Læs artiklen her.
Stort millionbeløb i spil: Skal gøre affald til forretning i byggeriet – Læs artiklen her.
Milliardaftale udbydes igen: Entreprenørerne skal i priskrig – Læs artiklen her.
