Søg efter ...
1 AFGØRELSESOVERSIGT
Nedenstående afgørelsesoversigt giver et overblik over nye og relevante afgørelser inden for entreprise og byggeri. Oversigten indeholder resumeer af afgørelser siden sidste nyhedsbrev, og giver læseren mulighed for at klikke sig videre til de respektive afgørelser ved behov. Afgørelserne er inddelt i temaer. Afsnittet indledes med månedens afgørelse, hvor der stilles skarpt på et specifikt tema eller problemstilling.
1.1 Månedens afgørelse: TBB2025.509 – sag nr. C-16644 afsagt den 4. marts.
Månedens afgørelse vedrører opførelsen af en tilbygning samt en totalrenovering af en ejendom. Arbejderne var forsinket, og forbrugerbygherren fik medhold i et forholdsmæssigt afslag. Hovedentreprenøren havde ikke afhjulpet manglerne rettidigt, og afhjælpningsretten blev derfor anset for bortfaldet. Krav om ekstraarbejder blev i vidt omfang afvist, mens dagbodskravet heller ikke blev taget til følge.
1.1.1 Resume
• Mellem en hovedentreprenør (’’HE’’) og en forbrugerbygherre (’’BH’’) opstod der en tvist om forsinkelse, mangler og betaling for påståede ekstraarbejder i forbindelse med en totalrenovering og tilbygning.
• Parterne havde indgået en entreprisekontrakt baseret på AB 18. HE havde det samlede koordineringsansvar for byggeriet, mens visse fagentrepriser blev varetaget direkte af BH. Arbejdet skulle ifølge entreprisekontrakten udføres i perioden primo januar 2022 til ultimo november 2022.
• Den 6. marts sendte BH en e-mail med emnet ”Ændring af slutdato”, hvori det bl.a. blev oplyst, at fristen for overlevering af det nøglefærdige hus og tilbygning var fastsat til den 29. marts. I samme e-mail varslede BH desuden krav om dagbod fra den 30. marts.
• Entreprisen blev afleveret den 15. maj 2023. Herefter opstod der en tvist om, hvorvidt BH havde krav på et forholdsmæssigt afslag som følge af mangler ved entreprisen samt krav på betaling af dagbod. Samtidig gjorde HE krav på betaling af ekstraarbejder og restvederlag. Der blev forud for voldgiftssagen gennemført syn og skøn, hvor HE i det væsentlige anerkendte manglerne.
• HE gjorde gældende, at selskabet havde ret til at afhjælpe manglerne og dermed afværge BH’s krav på forholdsmæssigt afslag. BH bestred dette og gjorde gældende, at HE havde fortabt sin ret til afhjælpning.
• Voldgiftsretten lagde til grund, at BH flere gange forud for afleveringen – herunder ved e-mails af 6. marts og 26. april 2023 – havde reklameret over en række forhold, og at disse mangler tillige blev påpeget under afleveringsforretningen den 15. maj 2023. Det blev desuden lagt til grund, at HE havde givet tilsagn om udbedring, og at der blev fastsat en frist herfor den 17. maj 2023.
• Voldgiftsretten lagde vægt på, at HE havde haft tilstrækkelig mulighed for at afhjælpe manglerne, men undlod at gøre dette effektivt og rettidigt, selv efter gentagne reklamationer og en udtrykkelig fastsat frist.
• Det kunne efter bevisførelsen konstateres, at en væsentlig del af de mangler, som BH havde påpeget både før og under afleveringen, og som HE havde påtaget sig at afhjælpe, fortsat var til stede under skønsforretningen.
• HE’s afhjælpning blev dermed vurderet som mangelfuld eller ikke gennemført. De af HE foreslåede løsninger, herunder vedrørende tætning af en skotrende og gulvkonstruktion i tilbygningen, blev af skønsmanden vurderet som helt utilstrækkelige.
• Under disse omstændigheder fandt voldgiftsretten, at HE havde fortabt retten til at foretage afhjælpning. BH fik derfor medhold i kravet om forholdsmæssigt afslag i entreprisesummen svarende til skønsmandens vurdering af udbedringsomkostningerne, i alt kr. 620.056.
• HE’s krav om betaling for 11 påståede ekstraarbejder blev i vidt omfang afvist som udokumenterede og ikke særskilt aftalt. BH’s krav om dagbod blev ikke taget til følge, idet varslingen ikke var fremsat i en tilstrækkelig konkret og utvetydig form, og da der ikke forelå dokumentation for, at dagbøder faktisk påløb.
• Efter modregning af parternes krav skulle HE betale kr. 485.106 med procesrente samt sagsomkostninger til BH.
1.1.2 Hvad kan udledes af afgørelsen?
• Afgørelsen viser, at en entreprenør kan fortabe sin afhjælpningsret, hvis mangler ikke afhjælpes rettidigt og tilstrækkeligt, navnlig når bygherren gentagne gange har reklameret, og entreprenøren har givet tilsagn om at udbedre, men undlader at gennemføre dette effektivt. Det påhviler entreprenøren at sikre, at mangler faktisk afhjælpes på et fagligt forsvarligt niveau inden for rimelig tid.
• Desuden illustrerer afgørelsen, at varsling af dagbod skal ske på en konkret og utvetydig måde for at kunne danne grundlag for et krav, og at bevisbyrden for ekstraarbejder påhviler entreprenøren – herunder kravet om skriftlig dokumentation eller aftalesedler.
1.2 Øvrige afgørelser
1.2.1 Ekstraarbejder og passivitet
• TBB2025.505 – C-16739
I 2022 indgik totalentreprenøren (’’TE’’) og en underentreprenør (’’UE’’) en underentrepriseaftale angående ventilationsarbejder på en bygning, etablering af ny 2. etage samt en produktionsbygning på AB 18-vilkår. UE fremsatte krav om betaling af seks fakturaer for ekstraarbejder, som TE nægtede under henvisning til modkrav for mangler. Voldgiftsretten kom frem til, at kravet om skriftlighed i kontrakten ikke udgjorde en gyldighedsbetingelse, og at en bestemmelse om, at TE kun skulle betale UE, hvis TE selv kunne få betaling fra bygherren (”BH”), ikke afskar UE retten til betaling. UE fik delvist medhold i sine krav, mens andre blev afvist. Voldgiftsretten afviste et krav vedrørende en faktura, da den først blev sendt halvandet år efter udstedelsen af aftalesedler. Anderledes forholdt det sig med et andet krav, hvor voldgiftsretten fandt, at dokumenternes rangorden talte for UE’s fortolkning. Derudover fandt voldgiftsretten, at UE alene kunne bebrejdes for mangler ved en varmepumpe, som ikke opfyldte udbudskravene. TE fik derfor ikke medhold i sit mangels krav vedrørende luftskifte, idet der hverken forelå tilstrækkelig dokumentation eller var gennemført syn og skøn specifikt om dette forhold.
1.2.2 Bygherrens ansvar ved skader mellem entreprenører
• TBB2025.534 – C-16416
I april 2021 igangsatte bygherren (’’BH’’) et myndighedsprojekt vedrørende opførelse af 62 boliger, der skulle bygges som fagentrepriser. BH indgik aftaler med tømrerentreprenør (’’FE1’’) i maj 2022 og el-entreprenør (’’FE2’’) i december 2021. Under byggeriet viste det sig, at der var fejl i el- og VVS-installationerne, da FE1 og dennes underentreprenør brugte gipsklammer til to lag gips i vægge med kun ét lag. Det medførte, at klammerne gennemborede skjulte kabler og kølerør, hvilket forårsagede betydelige skader. Forsikringsselskabet tilbød i marts 2023 en erstatning, men BH afviste tilbuddet og tilbageholdt betalinger til både FE1 og FE2. Begge entreprenører fremsatte derfor krav mod BH, som oversteg erstatningstilbuddet. Voldgiftsretten skulle herefter tage stilling til BH’s ansvar og entreprenørernes betalingskrav. Voldgiftsretten vurderede AB 18 § 27 og § 53, som regulerer risiko og ansvar for følgeskader. Hovedreglen er, at skader som entreprenørerne påfører hinandens arbejde, er bygherren uvedkommende, medmindre en entreprenør har begået ansvarspådragende fejl. Voldgiftsretten fandt, at FE1’s krav mod BH var berettiget, mens BH’s indsigelser og modkrav ikke blev accepteret. Samtidig tilkendte voldgiftsretten BH kr. 450.000 inkl. moms i erstatning for skader på kabler og kølerør, da forsikringsselskabets fradrag for ’’gentagelseseffekt’’ ikke blev godkendt. FE2 fik også medhold, og BH blev pålagt at betale kr. 587.773,34 til FE1 og kr. 782.234,20 til FE2.
1.2.3 Forældelse og garanti
• TBB2025.521 – C-16292
I juni 2018 indgik bygherren (”BH”) en aftale med totalentreprenøren (”TE”) om opførelse af et rådnetanksystem. Den oprindelige kontraktsum udgjorde ca. kr. 23,3 mio., men blev reduceret til ca. kr. 19,7 mio. som følge af justeringer i projektet. Der blev desuden oprettet en risikopulje på kr. 600.000, hvortil begge parter skulle bidrage med halvdelen. Afleveringen af projektet blev forsinket, hvilket medførte, at driften af tanken blev udskudt. BH fremsatte herefter krav på baggrund af forsinkelsen samt for forhold vedrørende funktionsgaranti og mangler. Forud for voldgiftssagen blev der gennemført syn og skøn. Voldgiftsretten vurderede, at forsinkelseskravet var forældet, idet forældelsesfristen kun afbrydes for de forhold, der konkret er omfattet af syn og skøn – hvilket ikke var tilfældet for forsinkelsen. TE blev fundet ansvarlig for overskridelse af det aftalte polymerforbrug, idet entreprenøren ikke havde foretaget de nødvendige undersøgelser forud for afgivelsen af funktionsgarantien. Kravet blev dog nedsat. Voldgiftsretten fandt, at risikopuljen ikke kunne anvendes til dækning af krav vedrørende funktionsgarantien, da de pågældende omkostninger ikke kunne anses som uforudsete. BH’s mangelkrav blev delvist imødekommet.
1.2.4 Entreprenørens rådgivning
• TBB2025.530 – C-15811
I denne kendelse blev en hovedentreprenør (’’HE’’) ansvarlig over for en bygherre (’’BH’’) for projekteringsmangler vedrørende to aftaler om opførelse af et kanalanlæg til ørredopdræt samt en tilhørende lagerhal. Begge aftaler var hovedentrepriser, og der var vedtaget AB 92. I kontrakten mellem BH og HE blev det præciseret, at HE og BH i fællesskab skulle stå for projektering og tilsyn af projektet. Materialeleverancer skulle ske fra to leverandører (’’L1’’ og ’’L2’’) efter aftale med HE. Efterfølgende opstod der uenighed om mangler ved betonarbejderne i bassinerne, og BH rejste et krav på kr. 8,1 mio. Voldgiftsretten konkluderede, at HE havde det fulde ansvar for projekteringen af det betonarbejde, der var genstand for tvisten, selvom der ikke var tale om en totalentreprise. Dette skyldtes særligt, at HE i samarbejde med L2 konkret havde påtaget sig projekteringsopgaven. Det spillede også en rolle, at BH’s rådgivere manglede den nødvendige faglige ekspertise til at vurdere betonens konstruktionsmæssige aspekter, hvilket HE burde have taget højde for. Voldgiftsretten fandt dog, at HE ikke kunne gøres ansvarlig for anvendelsen af betonelementer, som var beregnet til et ”aggressivt miljø” frem for ”ekstra aggressivt miljø”, idet det var BH’s beslutning at undlade yderligere overfladebehandling. Voldgiftsretten konkluderede på baggrund af skønsmandens udtalelser, at betonbundene både var fejlprojekterede og dårligt udført, særligt hvad angik armeringens placering. HE blev derfor pålagt at betale erstatning til BH.
1.2.5 Voldgiftsklausuler
• TBB2025.438 - BS-35722/2022-VLR
Et byggeri blev gennemført som totalentreprise for en bygherre (’’BH’’), hvor totalentreprenøren (’’TE’’) havde det overordnede ansvar, mens ventilationsarbejdet blev udført af en underentreprenør (’’UE’’). Efter afleveringen i 2015 opstod der problemer med anlægget, herunder gener fra både træk og støj. Efterfølgende gik TE konkurs, hvilket medførte, at BH i juli 2018 valgte at rejse et direkte erstatningskrav mod UE på knap kr. 3,4 mio. Kravet vedrørte blandt andet udbedring af støjgener fra ventilationssystemet, utilstrækkelig adgang samt manglende opfyldelse af de stillede funktionskrav i projektet. Det var dog anført i både aftalen mellem BH og TE samt i aftalen mellem TE og UE, at tvister skulle afgøres ved voldgift efter ABT 93 og AB 92. Byretten vurderede, at BH allerede i sommeren 2015 burde have været bekendt med de nævnte mangler, og at kravet derfor måtte anses som forældet ved sagsanlægget i 2018. Landsretten tog derudover stilling til, om sagen kunne behandles ved de almindelige domstole og nåede frem til, at UE var bundet af voldgiftsklausulen. Det ændrede ikke på vurderingen, at BH havde rejst kravet som erstatning uden for kontrakt.
1.2.6 Andre emner
• TBB2025.515 – C-16576
I forbindelse med udførelsen af fem forskellige projekter i 2021 mellem en underentreprenør (’’UE’’) og en hovedentreprenør (’’HE’’) opstod der uenighed om betaling. UE fremsatte krav på omkring kr. 600.000, som HE afviste med henvisning til påståede mangler og krav om dagbod. Parterne havde modsatrettede krav, og sagen blev behandlet ved voldgiftsretten, som fastslog, at både UE og HE hver især skulle løfte bevisbyrden for deres respektive påstande. I behandlingen af de fem projekter vurderede voldgiftsretten følgende: I projekt 1 kunne det ikke dokumenteres, at der forelå mangler ved arbejdet, hvorfor UE fik medhold i kravet om betaling. Et krav om betaling for påstået ekstraarbejde blev dog afvist, da det blev vurderet som udokumenteret. I projekt 2 blev UE’s krav nedsat, da det viste sig, at det aftalte beløb allerede inkluderede moms. I projekt 3 krævede UE betaling for ekstra-arbejde i form af malerarbejde, men dette blev afvist, da UE ikke havde godtgjort, at malerarbejdet ikke var omfattet af entreprisen. Der forelå heller ingen særskilt aftale, som kunne danne grundlag for betaling for ekstraarbejde. UE fik fuldt medhold for kravet i projekt 4, og HE’s modkrav blev afvist, da der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation til støtte for HE’s påstande om mangler og dagbod. Slutteligt blev kravet i projekt 5 også taget til følge. Voldgiftsretten lagde vægt på, at HE ikke havde gjort indsigelser rettidigt, men først reagerede flere måneder efter fakturaens fremsendelse. Voldgiftsretten var desuden enig med UE i, at UE’s brev af 15. juli 2020 ikke skulle anses som et bindende tilbud, men blot som et overslag.
2 NYHEDER FRA BRANCHEN
2.1 Månedens fokus: Forsvaret opruster – og håndværkere får chancen
• Ifølge Dansk Håndværk er grundig forberedelse og stærke partnerskaber afgørende, hvis små håndværksvirksomheder skal gøre sig gældende i kampen om forsvarsordrer for milliarder.
• En storstilet renovering og modernisering af Forsvarets byggemasse er sat i gang, og der er afsat cirka to milliarder til formålet. I den forbindelse forventer Forsvarsministeriets Ejendoms-styrelse at udbyde en række nye opgaver i de kommende år – opgaver, som også kan blive relevante for mindre og lokale håndværksvirksomheder.
• Opgaverne spænder sig fra større bygge- og anlægsprojekter til den løbende drift og vedligeholdelse af projekterne. ’’Vi har årevis set, hvordan forsvarets bygninger ikke kunne vedligeholdes inden for de daværende budgetter. Så nu skal der bruges milliarder på at renovere og modernisere, samtidig med at der etableres helt nye faciliteter’’, siger Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk.
• At få opgaver for det danske forsvar kan dog være en kompleks proces. Dansk Håndværk opfordrer derfor interesserede til i god tid at sætte sig grundt ind i udbudsbetingelser, procedurer og rammeaftaler, for at få de bedste forudsætninger til at være aftager for opgaverne.
• Virksomheder, der ønsker at få foden indenfor hos Forsvaret, kan med fordel overveje at samarbejde med aktører, der allerede har en aftale med Forsvaret. Det kan være en effektiv vej til både erfaring og adgang til opgaver.
• Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Erhvervsstyrelsen har udarbejdet gode råd til at imødekomme visse af de krav, som Forsvaret stiller til dets leverandører. Erhvervshus Midtjylland har ligeledes lavet en guide til at øge sine chancer for at blive leverandør.
2.1.1 Kilder:
• Milliarder til Forsvarets renoveringer er en chance for lokale håndværkere – Læs artiklen her.
• 6 gode råd, hvis du vil være leverandør til Forsvaret – Læs artiklen her.
• GUIDE: Sådan bliver din virksomhed leverandør til Forsvaret – Læs artiklen her.
2.2 Udvalgte nyheder
• Debat: Byggebranchen skal kæmpe for biodiversiteten – Læs artiklen her.
• Dansk-tysk samarbejde vinder infrastrukturopgave i Tyskland – Læs artiklen her.
• Robot skærer fibergips og træbeton på byggepladsen – Læs artiklen her.
• Ugens udbud: 59 familieboliger i Vojens og ombygning af Kalundborg Forsyning – Læs artiklen her.
• Metro-udbud til 2,4 milliarder euro: ”Gode dialoger med markedet” – Læs artiklen her.
• Tidlig inddragelse kan give gevinster for både rådgivere, underentreprenører og projekter – Læs artiklen her.
• Byggearbejdere har størst risiko for hudkræft – Læs artiklen her.
• Milliarder til Forsvarets renoveringer er en chance for lokale håndværkere – Læs artiklen her.
• Branchetal indikerer rekordstor indtjening – og et byggeri på vej tilbage – Læs artiklen her.
• Kvindelige entreprenører starter nyt netværk – Læs artiklen her.
• MT Højgaard lander betydelig renoveringsopgave – Læs artiklen her.
• Tænk over affaldshierakiet, når der vælges byggematerialer – Læs artiklen her.
• Juni-tal for byggeriet: Står finansielt på et fint fundament – Læs artiklen her.
• Entreprenør fundet til 230 millioner kroner dyrt hospitalsbyggeri – Læs artiklen her.
• 90 lokaler skal renoveres på nyt sygehus – Læs artiklen her.
